En glasdør i New Yorker-stil er en enkel og smart løsning, der kan lukke det naturlige dagslys ind i dit hjem, uden at påføre dig omkostninger til etablering af vægge til nye døråbninger. Vores glasdøre med stålramme er såvel elegante som alsidige i designet. De afspejler en industriel stil og er samtidig med til at understrege det enkle, minimalistiske look. Inden du går ud og investerer i en af vores mange glasvægge eller glasdøre, er der dog en række vigtige overvejelser, du skal gøre dig..
Find en New Yorker-dør, der passer til din indretning New Yorker-enkeltdør
Den klassiske New Yorker-glasdør er et elegant og prægtigt, arkitektonisk indslag, som på smukkeste vis kan forbinde to rum. Denne dørtype er normalt 80-100 cm bred og 200-220 cm høj.

New Yorker-dobbeltdør
Da denne dobbeltdør er en hængslet svingdør optager den mere gulvplads i rummet – den er ikke blot en del af væggen. En dør af denne type har derfor stor indflydelse på indretningen af møblementet og på, hvordan rummet i det hele taget anvendes.
Derudover har døre af denne type en begrænset bredde. De er normalt ikke bredere end ca. 180 cm. Hvis døråbningen er højere end 220 cm, bør man overveje at benytte et fast topstykke øverst.

New Yorker-skydedør
Denne dør, som er fremstillet af ét eller to indrammede glaspaneler med en køreskinne øverst, egner sig til såvel den moderne og traditionelle stil som til flere andre stilretninger. En af de store fordele ved disse glasdøre er, at åbningen kan blive virkelig bred. Vi har skydedøre med en bredde på helt op til 240 cm. Dørene overlapper døråbningen med 4 cm på hver side. Bemærk venligst, at der er et mellemrum mellem skydedøren og væggen på én cm., hvilket bevirker, at disse døre ikke er den optimale løsning i forhold til lydisolering.

Forskellige typer køreskinner
Alt afhængigt af hjemmets indretning og dit møblement kan du vælge imellem tre forskellige typer køreskinner.
Køreskinne 1:

Køreskinne 2

Køreskinne 3:

New Yorker-teleskopdør
En af de andre skydedøre, vi tilbyder, er en teleskopdør i New Yorker-stil. Denne dør består af flere – tre eller flere – paneler, som glider ud over hinanden. En af de store fordele ved en teleskopdør er muligheden for at kunne få en virkelig bred døråbning, helt op til tre til fire meter. Disse døre skaber en smuk væg af glas, mens de samtidig giver dig mulighed for både at åbne døren en lille smule eller åbne helt op ind til det tilstødende værelse. Panelerne er enkle at folde sammen og forsvinder på elegant vis ind i væggen. Det er i sandhed en utrolig smart måde at få en dejlig stor døråbning på.

New Yorker-foldedør
En dekorativ foldedør er en anden smart måde at skabe en stor åbning på og dermed skabe lys og luft. Foldedøren i glas kan monteres, så et af panelerne er hængslet og således fungerer som en almindelig dør. Det har den fordel, at du ikke behøver at åbne døren helt, når du går ind og ud ad den. Hver side af foldedøren har typisk to eller tre foldesektioner.

New Yorker-glasvægge
Alle de omtalte døre kan kombineres med en af vores stabile New Yorker-glasvægge i forskellige størrelser. Kontakt en af vores medarbejdere, og hør nærmere om de mange kombinationsmuligheder

Materialer
Hos Black Owl producerer vi New Yorker-døre og New Yorker-vægge i stål og hærdet glas. I det følgende afsnit vil vi nu give dig en kort gennemgang af vores udvalg af materialer.
Stål eller aluminium
Langt størstedelen af de moderne metaldøre er fremstillet af aluminiumsprofiler. En dør i aluminium er let, hvilket gør den nem at åbne og lukke. En dør i stål, derimod, har ofte en slankere profil, er tungere og dyrere og bliver derfor langt oftere anvendt i private hjem frem for i kontormiljøer.

Stål eller træ
Da rammen på en ståldør kan være tyndere end en træramme, giver det døren et elegant og minimalistisk udtryk. Til gengæld er en dør med metalramme ofte større end en af træ. En anden fordel ved stål er, at det kræver et minimum af vedligeholdelse. Hos Black Owl forsyner vi rammerne med to lag pulverlakering og et lag gennemsigtigt lak, så de ikke kræver den store vedligeholdelse. Vores trædøre, derimod, kan dog have brug for en ekstra omgang maling, behandling eller lakering.
Størrelse på rammen
En af de vigtigste overvejelser, man skal gøre sig, når man skal ud at vælge en New Yorker-glasdør, er, hvor stor rammen skal være. Vi indsætter normalt et separat glas i de enkelte sektioner i døren, således at bredden af den indre ramme udgør 2,5 cm.

Somme tider anvender vi dog ét stort stykke glas i stedet, hvilket medfører, at den indre ramme kun er én cm bred.

Farven på rammen
Selvom sort ofte er det foretrukne valg, har vi mulighed for at male dørene i alle de forskellige nuancer, der findes på RAL-farvekortet.

Vi har ligeledes mulighed for at forsyne rammerne med en flot vintage-effekt, hvis det ønskes. En anden mulighed er at understrege det naturligt, smukke stål ved kun at give rammen en klar lak.
Stål i den nederste sektion af døren
Brug af stålplader i den nederste del af døren eller væggen er en anden spændende mulighed, som giver dørene og væggene et mere industrielt præg.

Hærdet, klart glas
Vores standardglas er 6 mm klart glas. Efter at vi har skåret glasset ud i små firkanter, forarbejder vi det ved hjælp af en række kontrollerede hærdningsprocesser. Det hærdede glas er ca. fire gange så stærkt som et almindeligt glas. Hvis glasset går i stykker vil det smuldre og blive til små granulære stykker.
Derudover anvender vi en bred vifte af andre teksturerede, farvede eller matte glas og sågar spejle.

Håndtag
Vi hylder mottoet ”less is more” og det minimalistiske, enkle udtryk, og du kan derfor altid kende vores New Yorker-døre på deres specielle signaturhåndtag. Håndtagene er lange og tynde, hvilket får dem til at fremstå næsten usynlige og helt utrolig elegante

Vi laver ligeledes andre typer af håndtag og låse efter kundens ønske.



Krav til vægge, gulve og åbninger
Montering
Med den unikke konstruktion på vores arkitektoniske stålvinduer og ståldøre følger naturligvis en ganske særlig monteringsproces. Når du handler hos Black Owl, kan du altid stole trygt på, at vi vil montere din New Yorker-løsning på den mest professionelle måde.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få et uforpligtende tilbud vedr. design og montering af din New Yorker-dør eller New Yorker-væg.